Vær med i Simpol
De verdensomspændende problemer kan ikke løses ved at noget enkelt land går i gang 'alene'. Problemerne er overvældende, og årsagen er langt hen ad vejen den Destruktive Globale Konkurrence.
Simpol er nytænkning - og nytænkning skal der til for at finde vejen til balance på alle parametre. Klimaforandringer, retfærdig skattebetaling, selv atomnedrustning - det er nødvendigt at samarbejde globalt, og vi skal kræve det af vores politikere.
Du kan være med på mange forskellige måder:
Som Simpol støtte kan du bruge din stemmeret til at sætte gang i globale løsninger.
Du signalerer tydeligt til politikerne, at du ved de fremtidige valg vil have en stærk præference for at stemme på de kandidater, der har afgivet deres løfte til Simpol, forud for de kandidater, der ikke har. Du har altså stadig din uforbeholdne ret til at afgive din stemme som du vil.
Uanset hvem du ender med at stemme på, viser din støtte politikerne, at de med større sandsynlighed vil få din stemme, hvis de afgiver deres løfte til Simpol, end hvis de ikke gør. På den måde bevarer du din fulde ret til at stemme som du vil på valgdagen, OG opmuntrer ALLE politiske kandidater til at støtte Simpol.
Og det virker. Disse politikere er allerede med.
Vi vil meget gerne have din støtte. Det haster!
Uanset om du er - eller planlægger at stille op som - Folketingsmedlem eller EU Parlamentariker, kan du med din underskrift signalere, at du er en politiker, der går efter en reel løsning på vores enorme globale problemer.
Samtidigt øger du chancen for at Simpols støtter vælger at stemme på dig - fordi du har afgivet Simpol Løftet.
Se listen over de politikere, der allerede har underskrevet Simpol Løftet her, eller klik på knappen herunder for at læse Simpol Løftet og selv skrive under.
Det er ikke kun den enkelte borger, der mærker klimaforandringerne og andre globale problemer. Virksomhederne gør det også, og i stigende omfang.
Virksomheder betaler en til stadighed stigende pris for risikoansættelser, men også for miljøgodkendelser, for at personale kan føle sig sikre, o.s.v., alt sammen for at undgå skade på virksomhedens omdømme.
Ligeledes stiger prisen på forsikringer, der dækker skader efter oversvømmelse, storm eller terror og antallet og intensiteten af internationale spændinger gør risikoen og udgifterne ved at drive virksomhed større, både herhjemme og i udlandet.
Det bliver altså også mere og mere i virksomheders interesse at have en fair og bæredygtig verden.
Simpol tager ikke imod donationer fra virksomheder. Men der er mange andre måder, I kan støtte os.
Vi er overbeviste om at enhver kampagne, der handler om globale problemer nødvendigvis må tage højde for Destruktiv Global Konkurrence og behovet for at implementere løsninger samtidigt.
Hvis du arbejder i eller for en NGO, vil vi meget gerne i kontakt med jer. Der er så meget vi kan gøre sammen.
Simpol Community Fordele
At forandre verden handler lige så meget om hver enkelt af os, som om verden omkring os. Vores mål er at skabe et stærkt fællesskab, fuld af bevidste individer, der - ved at forandre sig selv - bedre vil være i stand til at forandre verden.
Som Simpol supporter får du også disse fordele:
- Adgang til vores Facebook-gruppe, hvor vi deler, debatterer og bliver klogere i et lukket forum
- Rabat på nogle af vores bøger
- The Simpol Solution
- Global Domestic Politics
- Solving Climate Change - Transforming International Politics
- Monetary Reform - Making it Happen!
- Rabat på personlig rådgivning, dog kun på engelsk indtil videre
Kontakt os meget gerne for at høre nærmere.
6 måder at være med i Simpol
1. Sørg for at underskrive som supporter
Simpol er som national afdeling først kommet til Danmark i slutningen af 2019. Vi er ambitiøse. Vi går efter at blive rigtigt mange!
Verden over har tusindvis af mennesker allerede skrevet under - og vi bliver flere hver dag.
Vi vil gerne nå 'tipping point', og dermed en reel mulighed for politisk at samarbejde globalt snarest muligt. Det haster!
2. Fortæl din politiker at du støtter Simpol
Når du har skrevet under, sender vi besked til Folketings- og EU politikerne i din storkreds, og inviterer dem samtidigt til selv at støtte Simpol ved at underskrive Simpol Løftet. Når der er valgkamp, skriver vi til samtlige offentliggjorte kandidater i din storkreds om det samme.
Men det er endnu mere virkningsfuldt, når de hører direkte fra dig. Vi har forfattet et udkast, som du kan se her xxx, og vi har linket til Folketingets hjemmeside. Her kan du finde de medlemmer af Folketinget, der er valgt i netop din storkreds ved at søge - se 'Find medlem efter storkreds' - lige under Danmarkskortet.
Vil du også skrive til EU-parlamentarikerne, beder vi dig kontakte os - så sender vi mailadresserne til dig.
3. Fortæl familie og venner om Simpol
Hver dag oplever tusindvis af mennesker en større eller mindre skuffelse, fordi valgløfter ikke holdes. Tusindvis af mennesker leder efter en måde, de kan holde politikerne op på deres løfter. Ofte håner vi dem, nedgør dem, og bliver i sidste ende måske kyniske eller ligeglade.
Alle ønsker sig, at deres stemme får betydning igen. Simpol er nytænkning og en særdeles virkningsfuld måde at anvende vores allerede etablerede, demokratiske system. Hver af vores stemmer får med Simpol 2 betydninger:
- En global, der i sidste ende binder både problemer og deres løsninger sammen - fordi de allerede er filtret ind i hinanden
- En national, der 'virker som den plejer'.
Vi hjælper på den måde vores politikere til at overholde deres løfter. De kan ikke hamle op med Destruktiv Global Konkurrence uden os.
Vi har forfattet et udkast xxx til din familie og venner, som du kan finde her. Vi håber, du vil opfordre dem til også at støtte Simpol.
Vi har også forfattet en 'flyer', som du kan downloade og selv printe xxx.
4. Bed organisationen for din hjertesag om at støtte Simpol
De verdensomspændende problemer kræver øjeblikkelig handling. Derfor er det vigtigt at du fortsætter med at støtte dine andre, foretrukne NGO'er.
Men ingen nok så vigtige og akutte krav fra en NGO kan reelt føres ud i livet uden at samarbejde globalt og samtænke flere problemer. Derfor vil vi gerne samarbejde. Der er så meget, vi kan gøre sammen.
Vi har forfattet et udkast til en henvendelse til din favorit NGO, hvor vi inviterer dem til at gå i partnerskab med Simpol.
5. Bliv frivillig i Simpol Danmark
Simpol har brug for alle kræfter til de mange, mange ideer, vi har til at udbrede kendskabet til både borgere, politikere, virksomheder og NGO'er.
Simpol er først kommet til Danmark i slutningen af 2019 som national afdeling. Vi har derfor brug for alle talenter og kompetencer, og selv få timer vil være en hjælp.
Kontakt os - så kan vi aftale nærmere.
6. Donation til Simpol
At være uafhængig af både politik og erhverv betyder at vi er helt afhængige af kontingenter og donationer fra private mennesker. Derfor er vi taknemmelige for ethvert bidrag. Stort eller lille. Én gang eller regelmæssigt.
Du kan donere via PayPal, indtil videre via den internationale side, og kun i Britiske Pund, £
For større donationer, beder vi dig kontakte os.